Print page
Rapport fra OECD om
Øresundsregionen og universiteterne

OECD offentliggjorde sommeren 2006 en rapport om Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Rapporten er skrevet af en gruppe internationale eksperter og bærer titlen: "The Øresund Science Region: A Crossborder Partnership between Denmark and Sweden".

I rapporten roser OECD Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region for arbejdet med at bringe den viden, der findes på regionens 12 universiteter, aktivt i spil.  Grundlæggende konkluderer rapporten, at Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region har haft afgørende indflydelse på etableringen af Øresundsregionen som et betydende europæisk vækstcentrum bygget på uddannelse, forskning og innovation.

Du kan læse hele rapporten her.

Du kan læse rapportens resumé her.

Forud for OECD-eksperternes rapport om Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region, udarbejdede Øresundsuniversitetet i løbet af 2005 en rapport om universiteternes rolle i udviklingen af Øresundsregionen. Rapporten giver et indblik i, hvordan de mange universiteter medvirker til at skabe regional udvikling.

Universiteterne bidrager til regional udvikling gennem f.eks:
* Uddannelse og forskning
* Viden- og teknologioverførsel
* Påvirkning af kulturliv og byudvikling
* Etc.

Se nederst på siden for et overblik over, hvad de enkelte kapitler beskæftiger sig med.

 

Rapporten er en del af et OECD/IMHE-projekt om, hvordan universiteter kan bidrage til den regionale udvikling. 14 regioner i 12 OECD-lande over hele verden deltager i projektet, der skal viderebringe erfaringer og give input til at skabe bedre regional udvikling. Der er ikke tale om en benchmarking af de enkelte regioner i forhold til hinanden. Derimod er projektets kongstanke at der gennem best-practice eksempler skal skabes grobund for at de enkelte regioner kan lære af hinanden. Læs mere om projektet på OECDs hjemmeside: www.oecd.org/edu/higher/regionaldevelopment
 

Universiteternes rolle i Øresundsregionen er bred og mangeartet. Derfor beskæftiger rapporten sig med flere forskellige emner og temaer.


Klik på de enkelte kapitler for at læse mere og downloade.

Bibliometrisk analyse.
En bibliometrisk undersøgelse af publikationer fra Øresundsregionen og sam-forfatterskaber er blevet udarbejdet i forbindelse med arbejdet med rapporten til OECD. Undersøgelsen omtales i rapporten, og kan hentes i sin fulde længde her.

Redigeret 26-01-07 af Ulla Kockum