• Programstudier
  De svenske programstudier leder ofte frem til job inden for et bestemt erhverv, f.eks. læge eller jurist. Derfor svarer programstudierne i høj grad til de danske, professionsrettede uddannelser, hvor man følger en fastlagt studieplan på bachelor- og kandidatuddannelsen, evt. med mulighed for selv at vælge enkelte kurser i slutningen af uddannelsesforløbet.
   
• Fristående kurser
  De fritstående kurser giver mulighed for frit at kombinere en personlig tilpasset uddannelse, f.eks. en bachelor- eller overbygningsuddannelse med en unik faglig profil. Du skal dog være opmærksom på, at der på visse studier stilles krav om, at du skal tage et bestemt antal point inden for et hovedemne, f.eks. biologi, statskundskab eller litteraturvidenskab.
  
  Ved kursusstudier er du selv ansvarlig for, at sammensætningen af kurser fører til en hel uddannelse, og du bør derfor diskutere dine valg med en studievejleder. De fleste studerende læser dog et kursus ad gangen, da det kan være delt op i flere mindre enheder, hvor der afholdes eksamen efter hvert delkursus.
  

  Et kursus kan strække sig fra 5 uger til et år og giver et varierende antal akademiske points, typisk mellem 7,5 og 60 högskolepoäng (mellem 7,5 og 60 ECTS). Du begynder med at læse kurser på grundniveau og kan på den måde få en kandidatexamen (bachelor). Derefter læser du kurser på avanceret (avancerad) niveau for att kunna få en magisterexamen eller en masterexamen. Hvis du bliver optaget på et fritstående kursus, er du kun optaget på dette kursus, og du skal derfor søge optagelse på det næste kursus, du ønsker at tage. Vær opmærksom på, at praktik ikke kan indgå som et studieelement, hvis du tager en akademisk grad, der består af fritstående kurser.
  

Pointsystemet
I Danmark kategoriseres uddannelser efter længde, mens de i Sverige opdeles efter points: En uges studier på heltid giver 1,5 högskolepoäng, et semester giver 30 högskolepoäng (30 ECTS), og et helt studieår giver 60 högskolepoäng (60 ECTS). Dvs. at en 3-årig uddannelse består af 180 points.

Karakterer
De svenske universiteter anvender ikke 13-skalaen eller det nye karaktersystem, som vi bruger i Danmark. I stedet bruges betegnelserne "icke godkänd", "godkänd" og "väl godkänd" eller kun ”icke godkänd” og ”godkänd”. På visse uddannelser anvender man dog en anden skala. Det gælder først og fremmest civilingeniøruddannelserne og jurastudiet. 
 
Svenske uddannelsesbetegnelser:

• Grundutbildning: betegnelse for alle uddannelser før ph.d.-niveau.
• Högskoleexamen: afsluttede kurser på sammenlagt mindst 120 points/to år. I en högskoleexamen skal der indgå et selvstændigt arbejde inden for uddannelsens hovedområde.
• Kandidatexamen: afsluttede kurser på sammenlagt mindst 180 points/tre år med mindst 90 point med successiv fordybelse inden for uddannelsens hovedområde. I hovedemnet skal der indgå en skriftlig opgave på mindst 15 points. Svarer til en dansk bachelorgrad.
• Magisterexamen: afsluttede kurser på sammenlagt mindst 60 points hvoraf 30 point skal være med fordybelse i hovedområdet. I hovedemnet skal der indgå en skriftlig opgave på mindst 15 points. Dertil kræves en kandidatexamen med mindst 180 point.
• Masterexamen: afsluttede kurser på mindst 120 points hvoraf mindst 60 point er med fordybelse inden for hovedområdet. Desuden kræves et selvstændigt arbejde på 30 point eller to på hver 15 point. Den studerende skal desuden have en uddannelse på mindst 180 points eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse.
• Yrkesexamen: kan oversættes til professionsuddannelse, der omfatter uddannelser fra 60 til 330 points. En yrkesexamen retter sig mod visse erhverv, der kræver autorisation eller særlig kompetence, f.eks. læge, jurist eller ingeniør.
• Konstnärlig högskole/kandidat/magister/masterexamen: uddannelsen kan være af forskellig længde og retter sig mod en specialisering inden for et kunstnerisk område.